Om Erstatning for LIV; Et Bidrag Til Laeren Om Skadeserstatning baixar o livro de graça

This historic book may have numerous typos and missing text. Purchasers can usually download a free scanned copy of the original book (without typos) from the publisher. Not indexed. Ikke illustreret. 1897 edition. Uddrag: ...benytter jeg i det Folgende Udtrykket Drabsmand om den, der har forvoldt en andens Dod, uden Hensyn til, om hans Handling er strafbar eller ikke. Under Udtrykket indgar altsa ogsa den, hvem ingen strafbar Uagtsomhed kan laegges til Last, men om hvis civilretslige Ansvar der kunde rejses Sporgsmal. II. Nar man taler om en Ret til Livet, ma man konsekvent fores til den forstnaevnte Opfatning (jfr. ovenfor S. 3). Det forste Udkast til borgerlig Lov for Tyskland, der.--rigtignok kun gjennem en Fiktion--anerkjender en sadan Ret, kommer ogsa med fuldstaendig Folgerigtighed til den Slutning, at den Draebte for sin Dod erhverver Krav pa at fa Erstatning for den af hans egen Dod flydende Skade1). Savidt sees har imidlertid lige fra Hugo Grotius alle Forfattere og alle Love vaeret enige om, at en sa vidtraekkende Erstatningsregel ikke kan anerkjendes. De Forfattere, der taler om en Ret til Livet, synes ikke engang at vaere blevne opmaerksomme pa, at en sadan Regel er den nodvendige Konsekvens af deres Udgangspunkt. l) Se Motiverne, II, S. 766 fl'., saerlig S. 777. Det er ikke vanskeligt at imodega den Antagelse, at et Krav pa Erstatning for Drabet fra den Draebte gar over pa hans Bo. Det Tab, selve Dodsfaldet medforer, opstar forst i det Ojeblik, da den Draebte blir ude af Stand til at lide noget Tab eller erhverve noget Krav1). En Mand lider overhovedet intet okonomisk Tab ved at do. Ligesa lidt kan han erhverve noget Krav pa at fa Erstatning for sin egen Dod. En Ret kan ikke taenkes uden S